Nordlysjagt på Svalbard - et arktisk eventyr
Halvvejs mellem Norge og Nordpolen og omkranset af Ishavet finder man den sagnomspundne øgruppe Svalbard. Her i isbjørnenes rige, hvor de uberørte, arktiske landskaber strækker sig så langt øjet rækker, kan man opleve et af naturens helt store mesterværker, det fantastiske fænomen Aurora Borealis – bedre kendt som Nordlys. Tag med på en rejse, hvor vi sammen nyder de enestående landskaber, den magiske stilhed og ikke mindst oplever naturens kræfter på nærmeste hånd. Med hele fire overnatninger på Svalbard er der rig mulighed for, at opleve nordlys.
Hvad er Nordlys?
Nordlys opstår, når solen sender store mængder energirige partikler ud i verdensrummet, og en del af dem indfanges i Jordens magnetfelt. Især nær polerne støder partiklerne sammen med atomer eller molekyler i Jordens atmosfære. Resultatet af disse sammenstød kan ses som Nordlys. Svalbard er grundet sin nordlige beliggenhed et af verdens bedste steder at opleve nordlys. I perioden start januar til slut februar er chancen for at se nordlys størst. På trods af de gunstige faktorer kan man desværre ikke give garanti for at se nordlys.
BOOK nu eller inden 30/6 og få rabat på kr. 500 pr. person. Benyt kampagnekode 25NORDLYS.