RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Egholm: På landet midt i byen
Danmark Jylland

Egholm: På landet midt i byen

Egholm er en lille ø i Limfjorden, hvor der for alvor er ø-liv blot 10 minutters kørsel fra Aalborg. Følg med Opdag Øer på ø-besøg og læs mere om Egholm og dens 50 indbyggere her.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Af Tine Tolstrup

Danmark Aalborg Egholm kort

Fra storby til lille ø på 10 minutter

Efter at have brugt en nat i Øjvind på en parkeringsplads midt i Aalborg blev vi hurtigt enige om, at det er sjovere at overnatte på øerne. De forrige nætter havde vi sovet sødt i total mørke og stilhed på Fur og Venø, så lyden fra forbipasserende biler og fulde folk og gadelygternes skarpe skær virkede pludselig voldsomt.

Det tog os dog ikke længe at finde ø-stemningen igen, da vi efter bare 10 minutters kørsel og 5 minutters færgefart fra downtown Aalborg stod på den lille ø, Egholm. Med Aalborgs skorstene i baggrunden og flere fly i luften fra den nærliggende lufthavn havde vi øjensynligt ikke bevæget os langt fra byen. Og alligevel var det helt tydeligt at mærke, at vi havde ramt en ø igen.

Rejsetilbud: Miniferie i de danske bjerge

Banner rejsekonkurrence
Aalborg havnefront - nordjylland -visit nordjylland

Pendler til Aalborg

Med det relativt simple vejsystem fandt vi hurtigt frem til tilflytterne Johan og Sigrid og deres 3 drenge. Familien udgør 10% af Egholms 50 beboere, og allerede efter 2 år på Egholm var det helt klart, at familien ikke havde fortrudt springet til ø-livet et øjeblik.

Tag bussen fra København til Aalborg – se tilbuddet her

Faktisk var Johan og Sigrid allerede i gang med at overveje, hvordan de skulle blive gamle på øen og proklamerede, at de ”aldrig skulle bo andre steder igen”. Både Johan og Sigrid arbejder og studerer i Aalborg, og børnene går i institution på den anden side af vandet. Men som de siger ”pendler vi jo stadig kortere end mange af vores venner, der bor i forstæderne til Aalborg”.

Da børnefamilien var flyttet til øen, var der ikke gået længe, før deres nye naboer havde taget aktion. Én kendte en skiltemaler, og en anden havde et pælebor, og sammen havde de så besluttet sig for at sætte håndmalede ”Pas på legende børn”-skilte op langs vejen.

Alt sammen uden opfordring eller diskussion. Mens den slags hører sig jo til, når der nu kom en ny børnefamilie til øen. Det er vist, hvad man kan kalde en varm modtagelse.

Læs mere om Ødyseens tur til Egholm her

Se videoen fra Egholm øverst i artiklen

Om forfatteren

Tine Tolstrup

Tine er uddannet geograf fra Københavns Universitet med fokus med miljøforvaltning og har et solidt kendskab til det danske natur- og kulturlandskab, byudvikling og bosætningsmønstre.
Fra marts til september 2018 drager hun sammen med Sarah Steinitz på opdagelse i ø-riget og rejser rundt til 37 øer i Danmark. Det bliver et eventyr. Et eventyr, de kalder Ødysséen. De er en del af en generation, der flyver verden rundt efter bogen “1000 steder du skal se, før du dør”, men stadig aldrig har været på Avernakø eller kørt over Storstrømsbroen. De vil opsøge de eventyr, der venter rundt om hjørnet – på Fejø, Fanø, Fur og de 34 andre øer, som de rejser rundt til på deres Ødyssé.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.